Boobo fortæller videre...
Ja, så er vi startet på et nyt år - et år som forhåbentlig bringer mig nærmere en lillebror - det ville bare være kanon. Nu, hvor vi igen har passet min bedste ven O'Malley, har mor set, hvor nem jeg også kan være. Vi har slet ikke, på noget tidspunkt, skændes om kødben, mad eller noget.... såååå måske jeg skal være storebror???

Hver måned (og det håber jeg da vi fortsætter med), er vi til Græker-træf, hvor jeg virkelig får snakket med en masse græske hunde og får guffer af deres ejere. Mor får taget billeder fra disse ture, dem kan du se under hvert enkelt træf. Jeg siger jer, I skulle alle prøve at være med, for det er super at lege med så mange andre, og jeg er helt vildt træt når vi kommer hjem, fordi jeg har oplevet så meget.

Jeg har også været ude og vise Kildegården frem til nogle af grækerne, og jeg håber de syntes det var et dejligt sted - så vil de nok komme tilbage for at lege med mig  - og jeg syntes selv jeg opførte mig pænt. Min kæreste, Fluffy, var også med, øv hun kanøflede mig og gjorde mig helt mudret...hihi men hun sørgede også for at jeg fik dyppet mig i søen...men helt ren blev jeg dog ikke.

3.3.2007 v Bagsværd sø
Nu siger kalenderen marts måned - og dermed forår.
Sneen ligger stadig i vejkanten og i grøfterne. For ikke så længe siden, fik vi sne, masser af sne og snestorm. Jeg var sandelig også ude og lege i sneen, for der er bare ikke noget bedre, end at bore snuden ned i frisk sne og fræse rundt i den. Jeg blev dog lidt bange, da jeg på min dejlige legeplads sank helt ned...jeg troede jeg skulle drukne i sne, men så fandt jeg ud af at lave nogle sjove reje-hop. Jeg var også på Kildegården mens det sneede og det var sjovt, og mor grinede også en del gange, men mest af hendes egne dumheder, når hun sad fast i sne til knæene .

Vi tar næsten hver weekend ud og går i skoven eller på stranden, så jeg rigtig kan løbe og "læse aviser". I dag har vi været en tur ved Bagsværd sø, og der var heldigvis rigtig mange andre hunde og lege med. Mor har taget lidt billeder af turen, de ligger under Foto 2.

Nu har mor meldt os til agility, vi skal starte om 14 dage, hold op det bliver sjovt at se hende spæne rundt. Jeg er så heldig at også O'Malley og Zorba skal deltage - hold op hvor det bliver griner

I dag den 27. marts er jeg blevet "storebror". Vi skal passe Lucia, indtil hendes mor flytter i en anden bolig. Hun er bare sååå sød, hun er meget forsigtig med kattene og ligger bare pænt og fletter poter med mig. Jeg vil bare lege med hende hele tiden, forstår ikke rigtigt, at hun vil være her nogen tid.

I morgen kommer hendes egen mor på besøg igen og så har de lovet at vi skal ud på Kildegården og løbe rundt. Jeg er sikker på mor tager en masse billeder af os sammen.


Ja billeder bliver der taget af os! Hold op hvor vi bare hygger os sammen. Vi går så pænt sammen i snor, vi kommer på Kildegården hvor vi fjanter rundt, vi har været til mini-træf på Brøndby Strand, vi går ned til Lidsø mosen, og vi er bare så dygtige syns mor.

Lucia er blevet modigere, nu bliver kattene jagtet lidt, men hun har stadig respekt for dem og lader dem nusse sig op ad hende.

Haa, gæt selv hvor du skal sove mor
I dag er det den 27. april og Lucia har boet hos os 1 måned. Det går bare så godt med at ha' hende hos os. Vi har dog lige prøvet kræfter med hinanden, et par gange, men nu er det intet. Kødben kan vi nu ligge og spise tæt op ad hinanden, vi spiser pænt sammen og kun vores egen mad - dog tjekker vi lige hinandens skåle, for tænk nu hvis den anden havde levnet lidt.

Jeg går også til agility nu, og det er noget der kan få sveden frem på mors pande. Jeg har nemlig ingen hørelse når de andre hunde kommer for sent... men ellers syntes jeg nu, jeg er ret dygtig.
Den 24. marts - er vi ikke bare søde?
Søndag den 29. april var vi til hundeudstilling - og vi skulle sørme vises frem. Så lørdag puttede mor os i bad - hold op hvor blev vi flotte hvide! Lucia fik flere pletter syns vi... hihi.

Udstillingen gik rigtig godt, vi var søde og rolige det meste af tiden. Dog smuttede jeg, Boobo, lige en tur ud af halsbåndet da jeg skulle fotograferes. Det var altså lige noget jeg trængte til, at fræse rundt. Vi fik begge flotte udtalelser fra dommerne - ikke at vi på noget tidspunkt, har været i tvivl om hvor dejlige vi er.
Nu er det blevet den 12. juli, Lucia har boet hos os ca 3½ måned og om et par dage flytter hun hjem til sin mor.

Det har været nogle skønne måneder med hende, vi har bare oplevet så meget sammen, lavet unoder sammen, sloges lidt, men for det meste har vi bare hygget og leget sammen.

Det er med blandede følelser, vi skal sige farvel til hende, selvom vi godt ved at vi vil se hende igen, og måske også passe hende engang imellem.

Vores fælles bedste ven Snowie er også flyttet fra området, så mor har lovet at der kommer en ny legekammerat til mig, meget snart - det glæder jeg mig til, og jeg lover at opføre mig pænt som jeg plejer.
Kommer hun ikke snart??
Nu er Jayda flyttet ind hos mig - hun har også fået sin egen side. Jayda er vores 1.plejehund.
 
Hun kunne desværre ikke være hos sin familie, da hendes hundebror ikke var sød ved hende. Jeg skal nok prøve at vise mig fra min bedste side! Vi ved at hendes familie var kede af, at skulle af med hende, men de gjorde det for Jayda's skyld.

Og jeg vil sige, at hun er en meget stille og forsigtig hund. Kun når mor finder vores snore frem, så kommer der rigtigt meget gang i hende, og hun hopper og danser rundt - og tramper mig ned. Jeg viser hende rundt til de gode steder og vi kommer på Kildegården sammen. Hun har altså bare ikke lært at gø endnu, for når jeg gør, sidder hun bare med hovedet på skrå...og tænker nok sit.

Jeg skal nok passe på dig søde hund, og håber at du finder din helt egen familie der vil elske dig, og give dig alle de nusser som du trænger til.
På Kildegården den 26.07.07
I dag den 12. august, er Jayda flyttet hjem til sin egen familie. Jeg savner hende, og er ikke helt så fjollet som jeg plejer! Men mor har lovet mig, at der nok snart vil komme en anden, som jeg kan opdrage på og lege med.

Og jeg ved, at på tirsdag kommer Lucia for at lege med mig igen, jubiii.
Så har vi også prøvet at være til agility opvisning. Der var festival i byen og klubben havde fået et grønt areal, hvor vi kunne vise hvad agility går ud på. Hold da op, hvor jeg hyggede mig og fik løbet en masse.

Jeg "lærte" også nogle tyrkiske børn at gå tur med mig, de var bare så søde, og ville kæle med mig, og de prøvede også at hoppe over forhindringer med mig. Det var dejligt at de gerne ville, og de fortalte også lidt om at i Tyrkiet har man jo ikke hunde til at kæle med (ikke ret mange) så derfor var de bange for hunde, men mig var de ikke bange for.
I dag er det den 1. september og ifølge mit pas bliver jeg 2 år i dag.

Jeg er stadig alenehund, og jeg keder mig vildt meget - det er altså sjovere at være to. Jeg driller og er smadder irriterende, noget skal der jo ske når jeg ikke har nogen at lege med.
Jubii, nu har mor og far hentet en ny legekammerat til mig! Men lige da hun kom, gad jeg hende godt nok ikke, hun var jo bare en lillebitte hvalp, som jeg absolut ikke gider. Jeg vender hovedet væk i bar fornærmelse og knurrer ad hende. Hun er bare dum og mine forældre er dumme, fordi de kommer med sådan en lille en.

I starten gad jeg hende slet ikke, men kom der andre hunde og var voldsomme mod hende, ja så er man vel gentleman og passer på sin lillesøster.

Nu er der gået en lille måned og vi er bare så glade for hinanden. Vi pjatter og leger dagen lang og når vi er ude på gården kan vi rigtig løbe og lege med hinanden. Hjemme leger vi ofte tagfat, hold op hvor er vi gode til at drøne fra den ene sofa til den anden - vi drøner bare afsted, vi trækker tov og sokker - men jeg gider altså stadig ikke og dele kødben med hende.

 Suk, nu er den lille omkringfarende loppe flyttet hjem til sin mor. Hold op hvor er her tomt uden hende, -der er ingen der bider mig i ørerne eller hiver mig i halen, jeg er lidt ked af det. For jeg kom jo virkelig til at holde af hende tilsidst.

Nu må jeg så bare være alene og kede mig - men lur mig, om ikke mor snart finder en ny hund jeg skal opdrage lidt på.
Se hvor hun driller mig
Yes, jeg havde ret - jeg fik en ny legekammerat. En rigtig sød lille drengehvalp er flyttet ind. Jeg fortæller ham hvad man må og ikke må, han får lov til at lege med alt legetøjet og mine kødben får han også lov til at tygge lidt i. Men jeg er altså ikke glad for at han tygger i mine ører - han har stadig hvalpetænder og de er godtnok skarpe. Du kan læse mere om ham på hans egen side.
Endelig en at lege med
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE