 |
 |
|
 |
 |
Folk ryster på hovedet af os.... for hvorfor åbne vores hjem for alle mulige - og umulige gadehunde?
Hvis du læser denne beretning fra Grækenland, vil du måske kunne forstå hvorfor!
http://www.graeskehunde.dk/sub/sub/HIfrivilligs_fortaelling.htm
Måske har du også selv, på ferier, mødt de forfærdelige forhold dyrene lever i. Hvem har ikke mødt en lille hundehvalp eller kattekilling på hotellet - det tror jeg mange har. Men har I tænkt over hvor dens søskende er?? Eller hvorfor der næste år igen er en ny killing - ingen mor eller voksne?? De små er trækplaster for vores børn - men lever dyret et godt liv??
Det er syn som bl.a. dette der møder kontaktpersonerne i Grækenland
Hvordan foregår det så - det med at være plejefamilie?
Man melder sig simpelthen - og inden man får sin første plejehund, skal der et hjemmebesøg til, på samme måde, som hvis man vil adoptere en græsk hund.
Dette besøg skal afklare og uddybe de ting der måtte være forbundet med en græsk hund.
Vi har jo været plejefamilie længe nu, og har haft en del hunde gennem vores hjem og liv (læs vores hjerter).
Det er altid op til en selv, om man vil have en hund, man får en mail om hvem der mangler en familie - og hvis man føler at lige den hund vil passe ind i familien - ja så skynder man sig at svare tilbage.
Vi tænker ikke så meget på hvilken hund vi får, vi tar bare den der har behov for at komme væk, fra måske et internat, måske gaden hvor der er risiko for forgiftning m.m. - kort sagt vi åbner vores hjem.
Vi havde fra starten meldt ud... kun 1 plejehund ad gangen, så flyttede vi og havde fået vores 2. hund, så kunne vi da godt have 2 i pleje.... hihi nu har vi selv 5 hunde og forskelligt antal ad gangen i pleje.
7 hunde der slapper af i skyggen
Når man så ved, at man skal have en hund i pleje - så ved man også hvornår man skal i lufthavnen og hente den.
Det er for os, hver gang, en dejlig oplevelse og en skøn fornemmelse..... endnu en hund reddet hjem til et godt liv som elsket og ønsket familiehund.
Det at køre hjem med en hund og skulle introducere den til et liv i et hjem - en seng eller sofa at putte i, mad og vand hver dag, sjove oplevelser, nye legekammerater - ja det er altså lykken for os.
Vi er klar over, at den hund vi bringer hjem, skal vænne sig til os, til nye lugte og lyde - og at den ikke viser sig fra sin sande side førend der er gået en rum tid.
Inden den nye hund ankommer, har vi gjort huset klar til modtagelsen. Vi har fjernet alt legetøj, kødben m.m. - så bliver der ikke ballade over disse ting.
Det er forskelligt hvordan vi lukker en ny hund ind i flokken, nogle gange foregår hilseriet ude på vejen, andre gange inde i stuen, hvor en af os sidder med den nye hund på skødet, andre gange.. ja så foregår det bare i haven - det hele afhænger meget af den nye hund og de hunde vi nu har i vores hus.
Den nye hund spiser altid alene de første gange, og så få de ellers lov til at være flere sammen. De hunde vi har lige pt spiser to steder - i bryggerset og i køkkenet, det af den simple grund, at nogle er ekstrem hurtige til at spise, og andre er mega langsomme - og de langsomme skal ikke ha "stjålet" deres mad.
Nu er tiden så kommet hvor den nye hund skal lære alle lyde at kende, en støvsuger kan være en meget farlig ting, en vaskemaskine ligeså..... vi skal ud og lære at gå ture i snor, hilse på nye ting.
Vi bor jo ude på landet, så biler er der ikke så mange af, men vi hilser så på køer og lamaer. Vi kører ture til byen eller stranden, får set alle de ting som man kan møde i hverdagen.
Renlighedstræning er også noget der påhviler os plejefamilier, selv voksne hunde kender måske ikke lige til, at noget sådant skal foregå udenfor.
Det slider jo på et hjem med 7-8 hunde, der skal gøres rent lidt oftere - og måske tørres op efter en hvalp utallige gange hver dag, førend den får det lært!
Hvalpe er jo som hvalpe ska være, frække tyveknægte - så vi skal også huske at stille bl.a. sko væk.
Hundene skal også lære at være alene, men det er lidt svært i vores hus, for selvom vi har 3 med ude og gå tur, er resten jo ikke helt alene.... og så er der jo også de 3 katte i huset.
De fleste hunde vi har haft i pleje, har været ekstrem kontaktsøgende, meget nussesyge og følger os som skygger. Dette kan vi ikke fortænke dem i, for hvem ved hvornår de bliver kasseret og forladt igen.
Uanset hvor familiens hund kommer fra, om det er en racehund, et dansk kryds, polsk- spansk eller græsk gadehund så er det et levende væsen som vi skal passe godt på. Desværre ser vi i Danmark at hunde kasseres - internaterne bugner med hunde, placeret der af forskellige årsager! Køb og smid væk tendensen er stor i Danmark - hvorfor??? Hvis dit barn ikke lige opfører sig som håbet, smides det vel ikke på børnehjem?? Nej der er hjælp at hente til børn - og det er der også til hunde. Desværre er dette ikke gratis, men netværket i Græske Hunde er stort, erfaringerne blandt de frivillige er store og man kan altid spørge og få gode råd til opdragelse, analysering af hvorfor gør min hund sådan og sådan osv. Der er masser af forslag til aktivering, man mødes til træf rundt omkring i landet. Men føler du, at du har tid, plads og kærlighed til et nyt familiemedlem, kig på www.graeskehunde.dk læs siderne godt igennem - for jeg har selvfølgelig ikke husket at få alt med.
Vi er blevet spurgt om vi tjener penge på at være plejefamlie. Til dette kan kun siges NEJ vi tjener ikke - tværtimod.
Vi får tilskud til foder, godbidder, høm-hømposer m.m. Men de gange vi kører i lufthavnen og henter hund, vi kører til træf og andre steder for at "vise" hundene frem er for egen benzinregning
Vi er storforbrugere af håndklæder, tænk lige på vejret og hvor mange mudrede poter der skal tørres, lige pt 7 x 4, og det bliver altså mange i løbet af en dag.
Vi har selvfølgelig også større slid på gulve, møbler o.lign., vi vasker tæpper, madskåle, vi fylder støvsugeren med hundehår.... alle disse ting koster. Så hvorfor gør vi det????
SIMPELTHEN FORDI VI KAN LI' DET OG IKKE KAN LADE VÆRE.
|
|
 |