Vi har desværre måtte tage Jojo tilbage til os, pga omstændigheder i familien.

Jojo er vokset en hel del siden vi sidst passede ham - han er nu en smuk unghund, med et skønt sind. Han er desværre ikke helt tryg ved mennesker, men sammen med hundene er han helt fin og har et perfekt hundesprog.

Jojo er ikke til adoption pt, da vi gerne vil være sikre på, at han får tillid til os mennesker. Men skulle der være en familie der ikke vil kunne leve uden ham - som er indstillet på det arbejde der vil være med ham - ja så må vi jo finde ud af noget.

17. juli
Det går stille og roligt fremad med Jojo, han kommer nu hen og deler møsser ud til mig på hænder eller ben, han putter i sofaen ved siden af os, han stjal en klud ud af hænderne på mig forleden... små ting som synes helt normale - ja, men bare ikke for Jojo, så vi jubler for de små fremskridt der er med ham.

23. september
Tiden flyver afsted, men desværre går det ikke så hurtigt frem med Jojos tillid til mennesker.

Han er super sammen med hundene, selv lille prutten er han nænsom over. Men overfor os, hans menneske familie, er han stadig utryg. Han er ikke bange for os eller noget der ligner, men han stoler bare ikke på, at vi er ok. Han deler møsser ud, tit og gerne og nu vil han endelig gerne nusses af mig. Det har taget sin tid og det varer nok endnu længere tid, førend han er så tryg at vi kan gå en dejlig tur med ham. Han bliver panisk og stivner fuldstændig når han får snor på. 

Uanset hvordan han er, så er jeg vild med ham. Han er super dejlig og smuk - og selvfølgelig skal han blive hos os. Så også han bliver en af de fastboende og snart "gård-hund".

13. oktober
Det går stille og roligt fremad med Jojo, han kommer nu selv og vil kæles, han putter i sofaen ved siden af mig. Men snor, NÆHHH TAK, han hader at få den på, vi har også forsøgt at give ham sele på - jamen så kan man da slet ikke gå.... Aj det går fremad, og han har sele på inde som ude, ikke hele tiden, men dog så han på et tidspunkt for det lært.

18-.oktober

I dag har Jojo været uden for haven. Det var en spændende oplevelse, men også lidt farlig. Han klarede det bare så flot, Boobo var med som backing. Vi har taget et par billeder af hans tur.

 9. november
Det går bare så godt fremad med Jojo. Han kommer nu med ud og gå ture, og vi tror han nyder det.... han finder sig fint i at vi tar selen på ham (han er lidt trygget, men slet ikke som i starten) og ligeså snart at selen er på, sætter han sig ved døren og vil gerne ud. Han går selvfølgelig ikke så pænt, men vi er jo nødt til at starte et sted, og det har så været tryghed fremfor lydighed.

Jojo er "underhunden" i huset, han er den største fjollerøv, spasmager, tyveknægt, kælepotte m.m. Og alle de ting gør, at vi aldrig keder os.

Vi føler vi er kommet langt men alligevel mangler der en masse - det kommer måske aldrig, men med tålmodighed og kærlighed er vi kommet langt. Jojo bliver nok aldrig hunden der kan komme med til træf, på familiebesøg m.m., men sålænge han trives i vores flok, kan komme ud og gå ture på vores grusvej... ja så er livet vel ikke så ringe for ham endda.

december
Tænk at det er under en måned siden jeg skrev sidst..... Desværre begyndte Jojo at ville markere sig, det resulterede i lidt ballade mellem ham og Znugi. Han begyndte at knurre, tit og ofte af os alle, han overfaldt Melis og Bonita - heldigvis skete der intet alvorligt. Men det gjorde at vi satte os ned og tænkte over sagerne.

Vi kom desværre til den svære beslutning, at lade ham få fred, for hvilket liv havde han egentlig? Han kunne ikke trænes med, han var stadig lidt urenlig, han var bange /utryg ved os og gæster, han begyndte at være sur på de andre.... og mentalt og fysisk kunne vi ikke gøre ham træt. Så desværre er Jojo ikke i vores flok længere, han har stadig en plads i vores hjerter og savnet er stort, men vi er sikre på, at han nu drøner rundt på den anden side... uden angst og leger med en masse. Hvil i fred skønne dreng......