Handlerkursus & Balancetræning | 1. november kl. 10.00-12.00
Handlerkursus & Balancetræning | 1. november kl. 10.00-12.00
Træningen foregår i ridehus på Hillerødvej 39, 3400 Hillerød.
Benyt venligst 2. indkørsel til ridehuset. Hundene må ikke luftes på området eller markerne – brug i stedet grusvejen/indkørslen.
Husk desuden:
• Lågen skal altid holdes lukket
• Undgå gøende hunde i bilerne
• Saml altid op efter din hund
- Hurtig levering
- 30 dages nem retur
- Dansk webshop

Indhold, der kan skjules
Beskrivelse
Motivation, balance og selvtillid
På dette handlerkursus arbejder vi med at skabe et stærkt, stabilt og motiveret samarbejde mellem hund og handler – både i træningen og i udstillingsringen.
Fokus er ikke kun på, hvordan hunden står og bevæger sig, men i lige så høj grad på hvordan vi som handlere kan hjælpe hunden til at føle sig tryg, engageret og glad for opgaven. Målet er at skabe mere flow, bedre timing og en hund, der arbejder sammen med os.
Vi starter med opvarmning, hvor vi blandt andet arbejder med klodser. Her lærer hunden at finde en stå-position gennem aktivt arbejde, ros og belønning. Vi ser på, hvordan godbidder, ros og legetøj kan bruges som motivation, og hvordan vi kan øge tempoet i træningen, så hunden bliver mere initiativrig og lærer at arbejde for os – frem for at vi hele tiden arbejder for hunden.
I selve træningen arbejder vi blandt andet med hundens balancepunkt og med, hvordan vi skaber stabilitet når hunden står. En god og naturlig balance giver ikke kun et flottere udtryk, men gør det også lettere for hunden at holde sin position både under træning og i ringen.
Vi arbejder også med temposkift og bevægelse som et aktivt redskab til at skabe motivation, energi og glæde. Hundens arbejde skal ikke føles mekanisk. Derfor har vi fokus på at kunne skifte mellem koncentration, bevægelse, belønning og leg, så hunden bevarer lysten til at være med.
Et vigtigt element på kurset er at lære at "holde en fest" for og med sin hund. Vi ser på, hvordan din egen energi, timing og belønning kan gøre en stor forskel for hundens attitude og udstråling. Når hunden oplever udstilling som noget sjovt, bliver samarbejdet ofte både lettere og mere naturligt.
Vi arbejder med at skabe flow i hele præsentationen – fra bevægelse til opstilling og videre igen – så træningen bliver mere flydende, og hunden ikke oplever unødvendige stop og korrektioner.
Derudover ser vi på forskellen mellem freestand og freestack. Vi undersøger, hvad der passer bedst til den enkelte hund og handler, og hvordan vi kan finde en metode, hvor både hund og menneske trives og kan præstere naturligt.
Som en del af træningen bruger vi også balancepuder. Her kombinerer vi bevægelse og kropskontrol ved eksempelvis at lade hunden løbe frem og "lande" i stå på puderne. Øvelsen hjælper med at skabe kropsbevidsthed, balance, forståelse for placering af benene og en mere sikker stå-position.
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at arbejde mere bevidst med handling og udstilling. Fokus er på at give dig konkrete redskaber, som kan tilpasses netop din hund, så I sammen kan opnå mere stabilitet, motivation, glæde og flow i udstillingsringen.
Vejledning
https://www.showtraining.dk/tilmelding/